Interview med Marcus

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Interview med Marcus om hans rejse til Sydafrika for at arbejde med hvidhajer

Velkommen hjem! Hvordan var det at arbejde som frivillig i Sydafrika?

Tak, turen var helt fantastisk! Jeg har oplevet så meget på "bare" fire uger! Jeg har svømmet med store hvide hajer og lært en masse om det mystiske liv under havoverfladen. Derudover mødte jeg mange andre gode frivillige, som også var der for at opleve det samme, og gennem dem arrangerede jeg også gratis overnatning under sommer-OL i London :).

Hvorfor valgte du at arbejde som frivillig med dyr?

Jeg har backpacket i Australien & New Zealand, rejst på interrail i Europa, været på charterrejser og arbejdet som frivillig på et børnehjem i Thailand. Denne gang ville jeg komme tæt på dyrelivet. Jeg valgte det store hvide haj-projekt, fordi jeg altid har oplevet, at hajer er fascinerende skabninger, og dyrelivet under havets overflade har altid tiltrukket mig! Valget var derfor ganske enkelt.

Hvordan fungerede afhentning og levering i lufthavnen?

Perfekt. Da jeg ankom til Cape Town blev jeg mødt af en fra hostellet og tilbragte min første nat der. Om aftenen ringede de fra hvidhaj-projektet og aftalte tidspunkt for afhentning næste dag. Alt gik meget godt.

Du valgte at rejse i april, hvordan var vejret og projektet så?

I april er det efterår i Sydafrika, hvilket betyder, at det bliver køligere og køligere hen mod vinteren (læs: sol og 25 grader hver dag). Da vi dykkede var sigtbarheden meget god, men den kunne hurtigt ændre sig alt efter vinden. Vi frivillige lærte hurtigt, at det var vejret, der styrede, hvordan dagene var.

Hvordan oplevede du introduktionen til projektet?

I starten lærte vi mere om organisationen, hvordan de arbejder for at hjælpe/lære mere om den store hvide haj og hvad der forventedes af os frivillige. Vi fik også praktisk information, som det var nyttigt at vide.

Du valgte at arbejde som frivillig i tre uger, synes du, det var tid nok?

Tre uger var passende. Så har du tid til at sætte dig ind i projektets rutiner og virkelig forstå forskningen. Du kommer tættere på den store hvide haj, og du har tid til at mærke, at du er nyttig. Hvis jeg havde muligheden, ville jeg nok blive et par uger mere :).

Hvilke opgaver havde du som frivillig?

Hver dag sejler to-tre både ud med turister, der har booket burdykning. Som frivillige var vores vigtigste opgave at tage sig af kunderne, så de havde det godt og følte sig forberedte på deres møde med den store hvide haj. Derudover hjalp vi med research på de store hvide hajer, der var omkring båden. Det gjorde vi ved at føre statistik, tage billeder og videoer. Om eftermiddagen deltog vi i foredrag, diskussioner og indtastede statistik i havbiologernes systemer. Det gav en god følelse at arbejde så tæt sammen med forventningsfulde turister, der skulle have sit livs eventyr. Vi opfyldte drømme, mens vi selv levede en drøm!

Dykkede du med hajer? Hvordan var det?

Det gjorde jeg selvfølgelig, og følelsen var helt ubeskrivelig! Da jeg skulle til at tage mit første dyk, var adrenalinen i top. Vi var seks i buret på samme tid, og da besætningen sagde "dyk og se til venstre", sprang jeg ned og kiggede til venstre, men ingen haj. Jeg kiggede hurtigt til højre, og der kunne ikke være gået mere end to-tre sekunder, før jeg så til venstre igen. Så kom en fire meter stor hvidhaj ud af ingenting og svømmede et par centimeter fra buret. Mit hjerte pumpede! Syv nysgerrige hajer kom rundt om båden, og jeg kunne se dem alle!

Hvordan så en "normal" dag ud på projektet?

Jeg stod op klokken otte, fik en kop kaffe mens jeg sad på terrassen og duftede havnen. Det var bare en vidunderlig følelse. Ved nitiden gik vi til forsamlingshuset for at forberede den første tur. Båden blev søsat klokken ti, og vi havde tre spændende timer med turister, hajer og besætningen. Om eftermiddagen var vi enten med den anden båd, eller også arbejdede vi på researchen. Om aftenen meldte vi os frivilligt sammen og gik nogle gange endda ud for at spise og drikke et par øl på en restaurant i byen.

Fik du oplevet hvidhajerne, som du havde forventet?

Inden jeg tog afsted, håbede jeg at se hajer ved at dykke i bur, men at kunne studere, analysere og være tæt på dem næsten hver dag var virkelig fedt. Bedre end forventet.

Hvordan var projektet generelt set i forhold til hvad du forventede?

Vi svenskere er meget organiserede, og har vi sat en tid, er det den tid, der gælder! I Sydafrika oplevede jeg, at kulturen er lidt anderledes og lidt mere "alt ordner sig". Det var lidt mærkeligt i starten, men jeg savner den kultur i dag. Mine forventninger til projektet var at lære mere om livet under vand, og frem for alt om den store hvide haj. Projektet overgik mine forventninger.

Hvordan oplevede du sikkerheden ved projektet?

Jeg har aldrig følt det var usikkert på nogen måde.

Hvad var højdepunktet på turen?

At dykke og se en fire meter lang hvidhaj var et sandt adrenalinsus. Jeg savner også den daglige kontakt med forventningsfulde, nervøse, søsyge og dejlige turister, som gjorde min rejse speciel. Jeg lærte meget om dyrelivet, som jeg ikke kendte før, hvilket i sig selv var et vidunderligt højdepunkt.

Hvor mange frivillige var der på projektet?

Vi var seks frivillige fra England, Tyskland og Holland. Der var også fire havbiologer, der specialiserede sig i forskellige områder.

Du rejste rundt i Sydafrika i en uge, efter du var på projektet, hvordan var det?

Sydafrika er uden tvivl et af mine yndlingssteder, og du kan gøre alt der! Jeg lejede en bil og udforskede Cape Town til Port Elizabeth. Mit første stop var en bro, Bloukrans Bridge, som er bedst kendt for sit 216 meter bungee jump. Adrenalin stiger bare ved at tænke på det. Jeg stoppede også i surfeparadiset Jeffreys Bay og kastede mig på nogle fine bølger. Inden jeg tog hjem, havde jeg et par dage i Cape Town med sol, svømning og shopping.

Oplevede du Sydafrika som et sikkert land at rejse i?

Som frivillig fik jeg hjælp gennem hele projektet og følte mig derfor tryg. Okay, man skal huske ikke at vifte med for mange værdigenstande, men i løbet af mine fire uger i Sydafrika var jeg aldrig involveret i nogen uhyggelig hændelse. Det skete først, da jeg kom til min hjemby, Helsingborg. Det første, jeg så på togstationen, var nogle vagter, der bar to uromagere. Jeg tror, det kan ske overalt.

Vil du anbefale andre at rejse og opleve det samme, som du gjorde i Sydafrika?

Absolut! En af de bedste oplevelser jeg har haft.

Rejse beretning fra 2010 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Shark & Marine Conservation.