Zimbabwe

Med magiske vandfald, eksotiske dyr, godhjertede mennesker og et helt specielt lys er Zimbabwe en populær destination. Fra at være et af Afrikas rigeste lande er livet i Zimbabwe i dag udfordrende og vanskeligt for mange.

Covid status

Ingen krav ifm. Covid - alle tiltag ophævet

  • 3.
  • 6.
  • 5.
  • 2. Wildlife care in Zimbabwe
  • 4.
  • 1. Horses & Wildlife Care in Zimbabwe
  • 3.

Fakta om Zimbabwe

Zimbabwe

Zimbabwe var tidligere et afrikansk land med stor økonomisk velstand. Efter mange års økonomisk nedgang, politisk uorden og dårlige afgrøder har mere end tre millioner mennesker forladt landet. Zimbabwe betyder "stor stenbygning" og er opkaldt efter en stor stenby fra det 13. århundrede (Great Zimbabwe). Zimbabwe var længe et vigtigt handelscenter, men i det 15. århundrede blev byen forladt, da klimaet ændrede sig og gjorde jorden ufrugtbar. I de følgende århundreder begyndte europæere at komme til området, og de lokale kongedømmer mistede meget magt og store landområder. Det britiske Sydafrikakompagni fik kontrol over det, der i dag er Zimbabwe, i slutningen af det 19. århundrede, indtil landet blev en britisk koloni under navnet Sydrhodesia i 1923. I 1962 kom det racistiske parti Rhodesisk Front (RF) til magten efter en klar valgsejr, og i 1965 erklærede landet sig uafhængigt af Det britiske Commonwealth. Landet fik navnet Rhodesia og blev styret af en hvid minoritet. FN vedtog i 1968 en resolution, der forbød alle medlemmer at handle med landet. En sort modstandsbevægelse voksede frem og førte geriljakrig mod regeringen i løbet af hele 1970'erne. I 1980 blev landet selvstændigt under navnet Zimbabwe og har siden været styret af frigørelseslederen Robert Mugabe.

Officielt navn: Republikken Zimbabwe

Hovedstad: Harare (1.5 millioner indbyggere)

Befolkning: 14 millioner mennesker

Valuta: Zimbabwisk Dollar (ZWD)

Størrelse: 390 580 km²

Sprog: Engelsk, shona og ndebele

Klima: På grund af højden over havet har store dele af landet et subtropisk klima. Der er stor forskel på dag- og nattemperaturerne. Om sommeren (september-april) kan temperaturen om dagen nå op på 35 grader, mens den om natten kan falde under 20 grader. I vintermånederne juni-august ligger dagstemperaturen på 15-20 grader, mens nattetemperaturen kan gå ned til nul grader. Der falder sjældent regn undtagen mellem november og marts.

Strøm/telefon:220-230 V, 50 hertz, vekselstrøm. Mobiltelefondækningen er tilgængelig.

Kreditkort: Visa og American Express.

Kriminalitet:Kriminalitet: Selvom kriminaliteten i landet er stigende, er landet relativt sikkert i forhold til andre lande i regionen. Det anbefales at undgå at bevæge sig i ukendte områder om aftenen.

Tidsforskel til Danmark: Sommer-/vintertid 0t/+1t.

Dansk ambassade? Danmark har ambassade i Harare. Adresse til ambassaden: 2, Arden Road, P.O. Box HG 44, Highlands, Harare. Ambassadens telefon: +263 4 776 782 /3 email: hreamb@um.dk Hjemmeside: zimbabwe.um.dk

Kilde: UMs Landesider.

Hvor meget har jeg brug for i lommepenge?

Da alle måltider og indkvartering er inkluderet i program omkostningerne, behøver du ikke mange ekstra penge. Der er ikke det store at bruge penge på mens du er på programmet selvom snacks, ture udenfor projektet osv er for egen regning.

Hvordan er kommunikationsmulighederne på projektet?

De fleste projekterne tilbyder wifi mod betaling. Internet adgangen/ dækning kan dog være noget ustabil til tider.

Skal jeg have en rejseforsikring?

Ja. Rejseforsikring er obligatorisk. GoXplore har en skræddersyet rejseforsikring som dækker arbejde som frivillig på vores projekter.

Bør jeg selv medbringe myggenet?

Flere af projekterne ligger i områder med lav risiko, hvor myggenet ikke er nødvendige i forhold til malariamyg. I Victoria Falls er der malariamyg, så det er nødvendigt med myggenet. Dette er tilgængeligt på projektet, men du kan medbringe dit eget, hvis du foretrækker det.

Hvilken valuta bruges i Zimbabwe?

Den lokale valuta er USD (amerikanske dollars). Du skal derfor veksle til USD i Danmark før afrejse og medbringe dem på rejsen. Det er vigtigt, at alle sedlerne er fra 1993 eller nyere og at seddelværdien er så lav som muligt (undgå at medbringe USD 100- eller 50-sedler, da de kan være svære at bruge). Det kan være svært af få fat i kontanter i en hæveautomat, så det er bedre at have kontanter med hjemmefra.

Har jeg brug for vacciner?

Regler og anbefalinger for vacciner ændres løbende så vi anbefaler at du kontakter din egen læge og forhører dig af. Alternativt kan du få råd og vejledning gennem vaccinecenteret Sikkerrejse.dk. Der anbefales dog altid at have en opdateret stivkrampe og rabies vaccine når man arbejder med dyr. Ønsker du under din rejse at besøge Zambia så kræves der en opdateret gulfebervaccine, men kontakt din læge for yderlige vejledning.

Er det farligt at rejse til Zimbabwe?

GoXplore følger Udenrigsministeriets officielle rejsevejledning for alle lande. Zimbabwe har ikke været på Udenrigsministeriets liste i mange år, og vi oplever landets situation som meget stabil. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende dette.

Vælg et program i Zimbabwe

Aktiviteter i Zimbabwe

Hjem » Land » Zimbabwe

Sidste nyheder fra GoXplore: Sabbatår i udlandet