Cuba - To uger af livet

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Sidste sommer tog jeg til Cuba. Et land jeg forlod med mange indtryk, følelser og fantastiske minder i rygsækken. I denne rejseberetning vil jeg bruge ordenes kraft til at forsøge at genopleve og tage dig med til mine to uger i dette interessante land.

Når jeg tænker på Cuba, mærker jeg den fugtige varme intenst ramme min hud, sveden får mit tøj til at klæbe til min krop og kløen fra myggestik på mine ben. Jeg kan smage varmt flaskevand, resorber og stærk morgenkaffe. Frisk avocado og sød, moden mango. Smagløse ris med bønner og bananchips. En kølende is-latte fra El Café. En kold mojito fra en nærliggende bar og en forfriskende lokal øl på Jakeras tagterrasse med nyfundne venner.

Når jeg tænker på Cuba, hører jeg musikken i Havanas gader, salsaen fra højttalerne fra danseskolen og lyden af gamle biler og cykeltaxaer, der kører forbi uden for vinduet. En miavende killing, hunde løber frit og fredeligt i gaderne. Jeg hører bølgerne ramme kysten langs Malecón, den beroligende lyd fra AC og ventilatoren på værelset, når jeg lægger mig til at sove. Alligevel hører jeg den ekko stilhed, når strømmen går ud midt om natten, og jeg vågner et par timer senere i svedige lagener.

Når jeg tænker på Cuba, tænker jeg på den stærke kultur og historie, som landet bærer på. Et land, der ånder sin revolution. Foran mig ser jeg gamle amerikanske biler, vægmalerier af Che Guevara og Havanas farverige, men slidte arkitektur. Jeg ser åbne vinduer, folk på altaner og gader, der råber og hilser på hinanden. Åbne døre på klem. En vej ind i nogens stue, ind i en anden verden, en anden virkelighed.

Når jeg tænker på Cuba, ser jeg fredelige mennesker bevæge sig ud på gaden, fri for telefoner og sociale medier, fanget i øjeblikket. Hjælpsomme, tålmodige cubanere søger nysgerrig kontakt. Foran mig ser jeg børn, der sparker en bold midt på gaden, og en ni-årig dreng i Wi-Fi-parken, der kommer op og vil snakke. Jeg svarer på rustent spansk, men han forstår mig stadig. " Spanskundervisningen betaler sig".

Når jeg tænker på Cuba, hører jeg latteren fra spansktimerne med mine to klassekammerater og min lærer. Jeg mærker den afslappende atmosfære og opmuntring til at turde tale spansk. " Det kan du! Tro på dig selv!" Jeg mærker rytmen i min krop, til musikken fra danseskolen, gaderne, barerne og festen på tagterrassen. En fugtig hånd tager min for at invitere dig til dans.

Når jeg tænker på Cuba, ser jeg den smukke natur i Viñales. Jeg hører lyden af hanen, der går amok, hesten nikke og en kalv kalder på sin mor. En hestevogn triller mod gruset gennem det grønne landskab. Jeg kan lugte cigarer, myggemiddel og solcreme og smagen af cubansk rom. Jeg mærker mit hår flagre mod mit ansigt, mens vi suser ned ad motorvejen i en overfyldt taxa-collectivo med vinduerne åbne, på vej hjem til Havana.

Cuba er som intet andet sted, jeg har været, og når jeg tænker tilbage på min tid der, tænker jeg, at to uger af et helt liv er alt for kort tid til at tilbringe i et så fascinerende land. Det er dog længe nok til, at et sted som Havana kan ætse sig ind i dit hjerte, skabe en længsel i dig efter at vende tilbage til det sted, hvor du blev forelsket i salsa og den farverige kultur. Gå derhen og prøv det selv. Udforsk og oplev! Gå på opdagelse! Du vil ikke fortryde det. Jeg lover!

/ Nathalie

Rejse beretning fra 2018 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Viva Cuba.