Horses & Lions, 11. april – 12. juni, Emma Eliasson

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Horses & Lions, Zimbabwe, 11. april – 12. juni, Emma Eliasson

At prøve at skrive ned, hvad jeg har oplevet hos Horses & Lions, er meget svært. Ingen ord eller sætninger vil nogensinde kunne beskrive, hvor vidunderligt jeg har været der i mine 9 uger. Jeg var frivillig på deres heste- og løveprojekt, hverdagene blev brugt i staldene og i weekenderne var der aktiviteter med løverne.

Der var i alt 42 heste, omkring halvdelen var inde om natten og resten var udenfor. De heste der var ude i løbet af natten var safarihestene, dem som gæsterne rider på det meste af tiden. Så hver morgen samledes vi tidligt for at ride ud for at finde hestene for at tage dem tilbage til stalden igen, når solen stod op. Jeg elskede solopgangen runde op, som det kaldes. For det var noget utroligt at vågne op på hesteryg samtidig med, at solen stod op, og det er den bedste start på dagen, man kan få.

I spændet efter hestene klokken 6.30 om morgenen

Vi red også meget ud over solopgang, nogle gange red vi 6 timer om dagen. Enten lavede man vildttælling ude i parken, eller grænsepatrulje hvor man tjekkede, at hegnene omkring parken var intakte. Ude i parken kommer man utrolig tæt på dyrene, at stå 3 m fra en giraf er noget der ikke engang kan beskrives. Når man sidder på hestene, bliver dyrene mindre sky, og fårene kommer meget tæt på.

Polocrosse var noget der blev spillet meget og det er absolut det sjoveste jeg har prøvet! Hvis du kan lide heste, fart, bold og holdsport, er dette helt perfekt. Noget andet vi også gjorde var at hoppe. Jeg var så heldig at tage til to springkonkurrencer i Bulawayo, som var meget sjove og lærerige. Mange af hestene hos AP har ikke sprunget, og inden det første stævne havde vi stort set kun en eller to uger til at lære nogle af dem. Men det gik fint, og alle klarede det rigtig godt.

Polocrosse

B ulawayo

Mig og yndlings Manana, som var så talentfuld!

Når vi ikke var i staldene og med hestene, var det løverne, der gjaldt. De lavede aktiviteter såsom løvevandringer, cub sidde med løveungerne, så de vænnede sig til folk, lavede legetøj til dem, kødtilberedning, hvor man lavede og gav mad til løverne. Det var spændende at se de største hanløver kæmpe om, hvem der skulle få maden først, og det gik ret vildt. Men ellers er løverne utrolig søde ved hinanden, de er meget kærlige, krammer, slikker og leger hvilket var sjovt at se. At være så tæt på løverne føltes utroligt og surrealistisk!

At gå her er virkelig det bedste, jeg har gjort, men også blandt de sværere. For uanset hvor meget du ikke havde lyst til det, så nærmede den sidste dag sig, hvor det var tid til at tage hjem igen. Det var meget svært at forlade alle heste, løver og mennesker. Jeg er vågnet tidligt mange morgener hjemme i Sverige og været klar til round up, men indså, at jeg ikke er i Zimbabwe mere og har den mulighed. Men der er ingen grund til at være deprimeret, for jeg ved, at jeg vil tage tilbage dertil og opleve det hele igen!

Rejse beretning fra 2016 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Horse Management.