Modigere end nogensinde - Annas magiske rejse

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Når jeg opsummerer mit år i New Zealand, kommer der to ting til at tænke på. Først og fremmest har jeg gjort så mange utrolige ting, som jeg drømte om, siden jeg var lille. Jeg har også gjort ting, jeg ikke engang vidste, jeg ville gøre, før jeg gjorde dem.

Som at svømme med delfiner i Kaikoura. For at stå op klokken fem om morgenen og ved solopgang gå ud på vandet med bjergene i baggrunden. Vi var i vandet i 55 minutter og svømmede med Dusky Dolphins. Jeg tror ikke, jeg havde nogen følelse tilbage nogen steder, da jeg kom op, men åh, det var det værd. Eller da vi sejlede i kajak i Abel Tasman på virkelig turkisblåt vand. Eller at ride blandt bakkerne på "det mest landfaste sted i det nordlige New Zealand", som vores manager kunne lide at kalde det. Det faktum, at jeg var bange hele tiden, jeg red, er en anden historie. Og for at tage sig af lam, der mistede deres mor. Jeg er ekspert i at blande lammemælk nu! Eller da vi tog en tre-dages vandretur på Stewart Island, som vi ikke rigtig var egnede til, men som fik os til at føle os endnu mere stolte, da det lykkedes!

Det andet er, at jeg er blevet modigere. Jeg er sådan en, der er bange for alt. Heldigvis har jeg en kæreste, der ved, hvor langt han kan presse mig. Der er mange svingbroer i New Zealand, og jeg ved ikke, hvor mange af dem jeg har krydset nu, selvom jeg hader broer.

Heldigvis forstår jeg ikke altid, at jeg skal være bange, før jeg gør tingene, og så er det for sent at bakke ud! Som at køre på en zipline i Queenstown, at stå på jetski i Airlie Beach i Australien eller at rafte ned ad "Verdens højeste kommercielt raftede vandfald". Dog overlod jeg bungy jumpet til kæresten! Som Nevis kunne lide springet så meget, at han gjorde det to gange.

Jeg forlader New Zealand fuld af minder. Minder om utallige nætter i telte på campingpladser midt i ingenting. Minder fra steder så fantastiske, at de skal opleves, ikke kun høres om. (Der er en grund til, at de kalder sig The real Middle Earth). Også minder fra Rotorua (geotermisk aktivitet, når det er bedst), Oamaru (og verdens sødeste små pingviner) og minder fra Blue Duck Station. De steder, hvor vi opholdt os et stykke tid. Og måske mest af alt minder om snoede bjergveje, hvor man må køre 100 km/t, som alle betragter som selvmord undtagen kiwierne selv.

Jeg er også meget glad for, at vi valgte at blive en måned i Australien og tre dage i Hong Kong på vej hjem. En måned er selvfølgelig alt for kort til at se Australien, men vi tænkte, at lidt er bedre end ingenting. Med start og stop i Sydney lejede vi en bil og kørte non-stop ind i landet og opad i fire dage, indtil vi ankom til Mission Beach, cirka en time fra Cairns. Der kunne vi lave noget, som min kæreste længe havde ønsket at lave, og som overgik alle mine forventninger. Nemlig at snorkle i Great Barrier Reef. Derefter arbejdede vi os ned langs kysten tilbage til Sydney.

Hong Kong er en by, jeg nok ellers ikke ville være kommet til. Jeg er dog meget glad for, at vi nåede dertil. Vi benyttede også lejligheden til at tage til Macau en dag, det er kun en time væk med færge. Der skulle min kæreste gøre det (utroligt dumme efter min mening selvfølgelig) at hoppe verdens højeste bungee jump! Jeg troede, jeg var modig, der stod og så på.

Jeg kan ikke anbefale New Zealand nok. Det er et land, som alle burde opleve, og hvis du ikke har booket din rejse endnu, forstår jeg virkelig ikke, hvad du venter på!

Læs mere om Work & Travel New Zealand

Rejse beretning fra 2016 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Work & Travel New Zealand.