Frivilligt arbejde i Zimbabwe

Følgende rejse rapport er skrevet af en GoXplore deltager fra et andet land og er automatisk oversat. Teksten kan derfor lyde lidt anderledes end normalt.

Rejsebeskrivelse af Løveavl og Victoria Falls

Rejste hjem fra Zimbabwe i dag, efter at have tilbragt de sidste seks uger ved Lion Breeding og Victoria Falls i Zimbabwe. Tak, x-plore, for at give mig muligheden for at rejse til Afrika for at arbejde med løver! Jeg gik ned den 29. maj 2005, spændt på, hvad der ville møde mig i Zimbabwe; ville jeg se en hær af revolverende mænd, der ville kidnappe mig og smide mig i et bur med løver??

Løveavl

Eh..Nej?? Da jeg ankom til Bulawayo Lufthavn (eller skal jeg sige flyve...skur?) var de første mennesker, jeg mødte, et par velhavende amerikanere, som var ankommet i deres private jetfly (misundelige) Den anden person, jeg mødte, var Jo, en anden frivillig. , som jeg skulle overnatte hos i Bulawayo.

Efter en kort ventetid i Gweru blev vi hentet af Talana, som er den person, der tager sig af os frivillige, og præsenteret for personalet og andre frivillige. Vi fik så serveret frokost, som vi spiser næsten under åben himmel, langs et langbord med stråtag over. Senere på eftermiddagen blev vi vist rundt og fik hilse på løverne for første gang, hvilket var noget mærkeligt... Det er ikke hver dag man får chancen for at hilse på løver ansigt til ansigt i Afrika!! Tag det roligt, de introducerede os først for den alleryngste, Phoenix og Penduka, som var 3 måneder gamle. Dernæst mødte vi Achilles og Athena, 6 måneder gamle, og Apollo, Ashanti og Aerial (kaldet 3A'erne), også 6 måneder gamle. Disse løver boede faktisk på campingpladsen, de 3 A'er fungerede som vagthunde for lederen, der faktisk boede i et hus inde i løveindhegningen!

Derudover har de Kwali, Kenge og Kwezi, 6 måneder gamle (de 3 K'er), og Luke, Mel og Mufasa, omkring 1 ½ år gamle, og Amber og Arthur på samme alder, og Amy og Elsa, også 1 ½ år. gamle. Vi kan faktisk besøge alle disse løver, for de er først færdigvoksne, når de er omkring 4 år gamle, og er derfor stadig i legestadiet, ikke spise-dig-stadiet!

Skal nævne, at der faktisk var 16 frivillige i alt, der arbejdede for Løveavl, jeg havde slet ikke forventet dette, jeg forventede, at vi faktisk ville bo i bushen, og at jeg ville være helt alene, omgivet af buskmænd…. Men det var faktisk civiliseret, og jeg har aldrig spist så meget, som jeg gjorde der! De fleste af de andre frivillige arbejdere var fra England og Skotland, en var fra Canada og en fra Belgien.

Det var dog lidt skræmmende, at vi en aften havde et møde og fik at vide af manageren, at BBC havde fortalt over nyhederne i England, at der var madmangel i Zimbabwe, og vi blev bedt om at skrive under på, at vi faktisk var ok. .. Men bortset fra det og det kom politiet en dag på besøg i parken og vi fik besked på at holde lav profil, for de ville ikke have for mange hvide arbejdere til at dukke op og vi fik besked på at lyve når vi ankom til Bulawayo lufthavn og sige, at vi ikke skulle arbejde i Zimbabwe, men kun være turister, havde vi ingen skræmmende oplevelser med myndighederne.

Vores dag startede klokken halv syv-otte. Så vi stod op omkring halv syv, og arbejdede til halv ti, hvor vi spiste morgenmad. Så arbejdede vi igen fra 10 til halv et, frokostpausen varede til halv fire, hvor vi arbejdede igen, til halv syv. Guidemødet og mødet for os frivillige var fra halv otte til syv, aftensmaden blev serveret klokken syv og var en tre-retters!! Fantastisk middag!! :) :) Og vi var så trætte efter maden, at vi muligvis gik og sad lidt ved bålet, inden vi gik i seng omkring klokken 8.

Løveavlens højdepunkter:

• At sidde rundt om bålet om aftenen, efter middagen, behageligt træt efter alt hvad du har lavet hele dagen, have god samvittighed over at du rent faktisk har arbejdet og udrettet noget, slappe af med en smøg og rom og cola
• Red en gæst fra at blive hoppet på af en løve, når du var ude at gå
• Se solnedgangen over floden, der flyder forbi uden for campingpladsen, mørket sænker sig og ikke hør en lyd, velvidende at det er det, livet i virkeligheden handler om, og at du er en stor del af det hele
• Se en af løvearbejderne jage 3 løver (Luke, Mel og Mufasa) væk fra at spise den vandtank, vi tog med for at erstatte deres vand med
• Kør en tur i parken og se giraffer, zebraer og impalaer løbe rundt

Det, der var mindre godt ved at arbejde i Løveavl, var, at der var benzinmangel i Zimbabwe, og at folk faktisk stod i kø i dagevis for at få benzin. Derfor fik vi aldrig lov til at gå ind til byen (Gweru by, ca. 15 minutter væk i bil), medmindre det var absolut nødvendigt. Vi blev meget isolerede på campingpladsen, hvilket var hyggeligt, men jeg ville gerne se lidt mere af Zimbabwe.. Derfor valgte jeg at tage til Victoria Falls og forlænge min tid som frivillig der.

Victoria Falls

Efter at have tilbragt 4 uger i Antelope Park besluttede jeg at forlænge min tid som frivillig med 2 uger i Victoria Falls. Mig og to andre blev transporteret i bil, vi skulle faktisk sidde i et bur bag i en bil!! (Bilen bruges normalt til at transportere løver...) Det tog 8 timer at komme dertil.. Så hjælper det med chokolade, kiks og en varm jakke, samt hvilepauser undervejs... I Victoria Falls situationen var anderledes, de havde færre løver, i alt 9, den yngste (Becka, J-Leigh og T-jay), var 3 måneder gamle og skulle fodres med sutteflaske! De ældste, Casper og Cleo, var omkring 9 måneder gamle. De 4 M'er (Muti, Mamba, Mambo og Mampara) var 6 måneder gamle og ret "frække"…. Du kan risikere pludselig at få en løve på ryggen... (Mampara). Det skete faktisk for en af gæsterne! Hun skreg, men var bagefter faktisk stolt over, at riven i hendes bukser kom fra en løve...

Derudover var der færre frivillige der, kun 5 andre udover mig.. Og vi boede ikke ved siden af løverne, vi boede i Victoria Falls by, hvor vi kunne gå på barer og møde turister fra hele verden. Så vi stod op kvart over 5 hver morgen, og blev transporteret med minibus (ca. 20 minutter at køre) til Masuwe Safari Lodge, som var en slags hotel. Løverne boede i bure et stykke væk (ca. 5 minutters gang). Derudover arbejdede vi kun med løver i Victoria Falls, hvilket var mindre godt, da man kedede sig ret efter et stykke tid…. Vi tilbragte hele dagen i Masuwe, og blev kørt hjem cirka halv syv om aftenen.

Vi fik 1 fridag om ugen for at se selve Victoria Falls og lave aktiviteter, hvilket ikke var nok til at få alt gjort! (Himmelspring, rafting, slugtgynge, helikoptertur, vandflyvertur, cruise i solnedgang...)

Højdepunkter fra Victoria Falls:

• På jagt efter vilde løver ved at følge fodspor i sandet og få besked på ikke at give lyd fra sig, da løverne kunne høre os og vi ikke anede hvor de gemte sig (heldigvis fandt vi aldrig løverne!!)
• Se solnedgangen fra Safari Lodge og se bøfler og elefanter drikke vand fra vandhullet, mens du nyder øl og gratis snacks
• Se Victoria Falls, over kanten og lige ned ad klippen, mærk træk og få faktisk lyst til at hoppe lige ned! Man er så tiltrukket af vandmasserne og naturens kræfter, at det er fuldstændig skræmmende....
• Spiste middag på Boma, en luksusrestaurant, hvor vi fik malet vores ansigter og spillede trommer under middagen! De havde også en buffet, hvor vi havde mulighed for at vælge kød fra vortesvin... (Jeg er desværre vegetar og spiser ikke kød...)

Så jeg har haft det fantastisk i Afrika. Jeg vil helt sikkert vende tilbage her en dag for at se mere! Jeg er ved at uddanne mig til dyrlæge, og det giver mig en unik mulighed for at arbejde med vilde dyr dernede. For folk, der er bange for at tage til Zimbabwe, skal du ikke være det, du vil blive taget så godt af! Hvad angår løverne; det tager lidt tid at vænne sig til dem, men når det er gjort, er det ikke noget problem. Du får et godt ophold i Afrika!!

Med venlig hilsen Marianthe, nu afhængig af Afrika...

Marianthe, deltager i Lion Breeding Project og Victoria Falls Project i Zimbabwe i 2005

Rejse beretning fra 2005 (Oversat)

Vil du prøve noget lignede?! Denne rejserapport er fra Lions, Rhinos & Elephants & Victoria Falls.